Haslev Festdage 2027 – vi glæder os allerede!
Glæd dig til to dages fest, farver og fællesskab, når Haslev Festdage traditionen tro løber af stablen i weekenden i uge 24 - den 18. & 19. juni 2027.
Du kan se frem til masser af god musik, kolde drikke, lækker mad, sjove aktiviteter og en helt særlig stemning på festpladsen i hjertet af Haslev.
Uanset om du kommer med venner, børn, naboer eller kollegaer, er der noget for alle. Vi lover uforglemmelige øjeblikke, fællessang og dans under åben himmel.